Rengøring af skinner - Lind's hjemmeside - The Valley

Gå til indhold

Hoved menu:

Rengøring af skinner

Modeltog
Specielt når man har et stationært anlæg, går der ikke lang tid, før støv og skidt lægger sig som et fint lag over alle herlighederne.
Rengøring kan godt være en bøvlet proces med fare for menneskeliv - i de mindste i skala 1:87! - hvis man ikke er forsigtig med støvsugeren.
Her skal det dog udelukkende handle om skinnenettet. Det er ikke så vanskeligt at rengøre et rangerterræn, hvor der kun er begrænset vegetation eller bebyggelse. En håndstøvsuger tager det værste - ikke mindst hvis man har en med børstespids, som tilfældigvis lige passer i bredden. Den her viste er fra RYOBI og forhandles i Bauhaus.
Manden på bænken blev noget overrasket, da støvsugeren landede,
men har det efter omstændighederne godt.
Noget anderledes forholder det sig i tunneller eller på underjordiske vendesløjfer eller andre steder, hvor der ikke er plads til støvsugeren.
Det er her LUX kommer ind i billedet: Dit modeltog gør selv rent! Der har i mange år været produceret såkaldte rensevogne, hvor en slibeklods er monteret mellem akslerne på en godsvogn, men støvet blev ikke fjernet.
LUX har lanceret en overbevisende løsning. Bevares, det koster; men jeg har ikke fortrudt, at jeg har investeret i en tre trins-løsning bestående af en skinnebørstevogn, en midterlederslibevogn samt en støvsuger! Tre gule arbejdsvogne, som trukket/skubbet af et kraftigt lok, kommer rundt overalt. Og det virker! Specielt ved treskinnedrift er slibevognen en åbenbaring. Ikke mere dårligt strømoptag med rykvis kørsel, og man kan køre laaangsomt.
Øverst til venstre: Roterende børster renser/sliber skinnerne. Øverst til højre: Støvsugervognen fejer og suger skidt fra banelegemet.
Nederst: Midterlederslibevogn. Slibepapir på den miderste bogies "slæbesko", som vibrerer sideværts under kørslen.
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu