2006 - Lind's hjemmeside - The Valley

Gå til indhold

Hoved menu:

2006

Fuglene > Årets gang

Senest fik vi i julegave (2005) et meget fint foderbræt.
Det meste af vinteren har det dog stået ubenyttet hen - det har taget lang tid for fuglene at vænne sig til det; men nu er det tilsyneladende accepteret af alle, selv af T
yrkerduerne, som er ved at lære at lande på kuplen uden at glide af igen. Det ser egentlig lidt dumt ud, men det ved Tyrkerduen heldigvis ikke.

Så blev det endelig forår, og man kan komme ud i haven i gang med rive og spade og - ikke mindst - sav og skruemaskine! Der skal nemlig bygges et mindre plankeværk, og til den ende skulle der genbruges nogle gode lange revler, som omhyggeligt var gemt fra en nedrevet skillevæg, og som lige så omhyggeligt var blevet stuvet af vejen under halvtaget omme bagved. Det er dog kun de magelige mennesker der udsætter nødvendige byggerier, til vejret bliver bedre. Sådan er fuglene ikke: Når der skal bygges, så skal der bygges! Og når nu der er nogen der har været så venlig at placere et glimrende underlag i tørvejr, mod nord, så det ikke bliver for varmt og tilmed helt oppe under et godt tag, så ville man da være en utaknemmelig Solsort, hvis man ikke benyttede sig af tilbuddet!
Nå, revlerne var alligevel ikke trykimprægneret, så man skulle måske bare købe nogle andre, næste gang man kom forbi byggemarkedet.

Nu henregnes Gråanden vel ikke almindeligvis til havens fugle, og vi synes, de sviner lige lovlig meget. Men det er Gråanden fuldstændig ligeglad med! Når det er forår, og der skal findes rugepladser, så er en villahave absolut anvendelig - og man lader sig ikke sådan afvise: Gråænder forføjer sig ikke, bare fordi haveejeren synes de skal. Først når man har næbbet helt inde i hækken, letter man - på skrømt - og afventer begivenhedernes udvikling fra naboens garagetag. Taktikken går ud på at drive haveejeren til vanviddets rand og så bare fortrække i overlegen stil, når det passer een!
Så blev vi så kloge og måske mere afslappede næste år...

På et tidspunkt i foråret gik kuplen til vores fine foderbræt desværre i stykker, og der gik lidt tid, inden vi fik anskaffet en ny.
Det var der flere, der var glade for - altså at vi fik en ny kuppel. Denne T
yrkerdue sad der længe, mens den tilsyneladende overvejede, hvad der nu skulle ske. Eller også havde den blot glemt, hvorfor den var der. Det er ikke nemt at regne ud, hvad der sker i hovedet på en Tyrkerdue - formentlig ingenting!
De små S
kovspurveunger er en anelse frustrerede over den nye mad-ting - de tror de kan flyve ind gennem glasset og spise de frø, de kan se. Det kan de ikke; men det ser sjovt ud, når de prøver.

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu