2007 - Lind's hjemmeside - The Valley

Gå til indhold

2007

Fuglene > Årets gang

Et drama med lykkelig udgang
Det har været en underlig vinter, hvor den sædvanlige aktivitet ved foderbrættet har været afløst af sporadiske besøg - nu da der hele tiden har været mad nok alle vegne. Men efter at vi overvejende er gået over til solsikkefrø og hasselnødder - frem for de almindelige kornblandinger - har det alligevel lokket flere M
usvitter og Grønirisker til. Det er ikke gået upåagtet hen: Spurvehøgen sidder gerne i et af naboens træer og holder øje med, om der skulle være middag parat.
Således også forleden. Men hvad S
purvehøgen ikke havde taget højde for var, at naboen har fået hund! En stor glad hvalp af overvejende labradorsk afstamning, som tilsyneladende havde overrasket rovfuglen, så den var endt i en blindgyde mellem den tætte hæk og trådhegnet mellem haverne. Hunden var for stor til at komme gennem hækken på dette sted, og spurvehøgen var for stor til at kommen gennem maskerne i hegnet - så dér sad de!
Efter at have konstateret, at fuglen ikke var kommet noget til eller sad fast i hegnet, tillod jeg mig at tage et billede af den, inden jeg hastede ind til naboen, hvor vi fik hunden ind og efterfølgende kunne konstatere, at S
purvehøgen var sluppet ud af problemerne. Gad vide hvornår - eller om - vi ser den igen?

Klik for at se et større billede

Det er for alvor blevet forår, og for fuglene betyder det jo, at nye generationer skal sættes i verden. Denne gang har Solsorten bygget rede i en gammel bonzai skål. Det er dog stadig i betydelig nærhed af snorene til vasketøjet, så den må finde sig i - med jævne mellemrum - at få spærret udsynet af et vådt håndklæde el.lign.
Ellers går det tilsyneladende fint. Den ligger og venter tålmodigt, til vi er færdige med vores gøremål, inden den evt. smutter en lille tur for at strække vingerne.

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu