Flueliner - kap.1 - Lind's hjemmeside - The Valley

Gå til indhold

Hoved menu:

Flueliner - kap.1

Lystfiskeri > Fluefiskeri

Da jeg købte min første fluestang, købte jeg et såkaldt combo-sæt, altså et samlet fluesæt bestående af stang, hjul og line. Dernæst tilmeldte jeg mig et kastekursus, hvilket viste sig at være en rigtig god idé. Der fik jeg lært de grundlæggende bevægelsesmønstre og fik tips til selvtræning.
Desværre gik det også op for mig, at det sæt, jeg havde købt ikke rigtig duede. Linen der fulgte med, var nemlig en såkaldt DT line – dobbelt taperet line – som ikke er let at kaste med for en begynder. Sagen er, at en DT flueline er bygget op så den er tykkest på midten og gradvist tyndere ud mod enderne (taperet). Fidusen er, at den kan vendes (hvis man skulle have lyst til det), men problemet er, at for at få tilstrækkelig vægt til at spænde stangen, skal man have over halvdelen af linen – som er ca. 30m lang – uden for topøjet, og det er meget line at have i luften for en begynder.
Jeg skiftede til et klassisk setup med running line og et løst skydehoved på 10m. Tre fordele: Jeg skulle kun have 10m i luften, jeg kunne hurtigt skifte hoved, fx fra flydende til intermediate og jeg havde visuel kontrol med, hvor meget line var uden for topøjet, fordi running line og skydehoved havde hver sin farve.

Jeg syntes dog stadig, det var smadder svært at kaste, og når jeg forsøgte mig med fluestangen ved vandet, gik der ikke længe, før jeg gik over til spinnestang igen. Det ærgrede mig såre – der var dog brugt en del penge på skidtet, og det kunne da ikke være rigtigt, at jeg ikke kunne lære det!
På kursus igen! Og her blev min stang kasseret! Den var for blød i aktionen – dvs. den kunne ikke rigtig optage den energi, som bagkastet skal generere – manglede lidt rygrad. Heldigvis var min lokale grejpusher arrangør af kurset, så efter en snak om problemet skiftede jeg til en stivere stang og en WF line.
En WF line (weight forward line) er sådan set blot en kombination af running line og skydehoved, hvor linen er tykkest og tungest på de yderste ca. 10m. Forestil dig, at du har en WF line, hvor du klipper de yderste 10m af og sætter dem sammen igen med loops – Vupti, så har du et setup med running line og skydehoved. Det er den korte version.
Hvorfor så skifte? Jo, en WF line er igen lidt lette at kaste med, fordi hovedet normalt er lidt kortere, og på min model er der en såkaldt ’loading zone’, et tydeligt markeret stykke på ca. 1m mellem running line og hovedet (også kaldet ’kasteklumpen’ eller ’the belly’ på WF). Der er en glidende overgang og ingen samling med løkker til at genere. Efter min mening er en WF line simpelthen den bedste linetype til all round fluefiskeri!
Det hjalp! Min stædighed havde båret frugt: Jeg fik bedre føling med linens vægt, og pludselig fandt jeg rytmen i dobbelttrækket, fordi jeg nu kunne mærke, hvornår jeg skulle trække med venstre hånd. Jeg træner på en græsplæne, og må sande, at der skal træning til, hvis fluekastet skal læres!
Konklusion: Der findes glimrende combo-sæt til begyndere, men der findes også meget bras, så lad dig råde af en person der ved, hvad han taler om. Meld dig til et kursus og øv dig!

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu