Fishfinder - Lind's hjemmeside - The Valley

Gå til indhold

Hoved menu:

Fishfinder

Lystfiskeri

I min nærmeste omgangskreds er det ikke nogen hemmelighed, at jeg har den holdning, at hvis det på nogen måde kan undgås, så skal man aldrig gå ned på udstyr!
Jeg er næppe den eneste lystfisker – eller jæger eller frimærkesamler eller… - der har det på den måde. Vore – altid velbegrundede! – indkøb kan dog undertiden medføre stilhed ved middagsbordet og i hvert fald smilende hovedrysten i vennekredsen.
Mit indkøb af en fiskekajak for et års tid siden åbnede helt nye muligheder for anskaffelse af – absolut nødvendigt!
– ekstraudstyr. Fx en trolley (den er et ”must”, når man er ene om at tumle skibet), en tørdragt (forlænger sæsonen i perioder med lave vandtemperaturer. Sikkerhed frem for alt!) for blot at nævne et par ting. Den seneste dims er en fiskefinder! Valget faldt på en GARMIN  echo 150 Fishfinder til lidt under en tusse. Den er nem at betjene og fortæller dig om bundforholdene dér, hvor du padler i kajakken. Dér, hvor jeg padler i kajakken er vanddybden fra næsten ingenting til 6-7 m. Der er nogle huller og skrænter på bunden, som det kan være smart at kende, hvis man fx leder efter fladfisk eller ørred på en varm sommerdag. Det er svært at se forskellen på 3 og 6 meter med det blotte øje, men det betyder meget for vandtemperaturen. Faktisk viser den også fisk – deraf navnet, tænker jeg.

Nå, men jeg købte altså en. Og monteret den i kajakken efter et par overvejelser eller tre. Jeg begyndte på YouTube, hvor der altid er en eller anden – som regel amerikaner – der har et par gode ideer. Og ganske rigtig: Her fandt jeg et klip med en fyr der monterede sin fiskefinder således, at transduceren (den dims, der sender ekkosignalet ud, opfanger det igen og sender det til skærmen) blev monteret i bunden, indvendig, i hans kajak. Det forudsætter en luge i kajakken, så man kan komme til, og en sådan har jeg kun i ponton’erne på min FREEDOM HAWK 14. Heldigvis er der rigeligt med kabel monteret på transduceren, så jeg borede et 10 mm hul i toppen af den ene ponton, trak ca. 2 m. kabel igennem hullet, så det kunne nå hen til skærmen, og lod resten ligge nede i hullet. Selve transduceren blev placeret i et lille skumgummi”hus”, som blev klæbet fast på bunden af ponton’en. Hullet i ponton’en blev  beskyttet med et vinkelbeslag (medfølger) og forseglet med Marine Seal.
Jeg ville også gerne have placeret batteriet i det vandtætte rum i ponton’en, men dels betød det flere huller, og dels gav det en uheldig vægtfordeling. Derfor er batteriet – 12 volt VISION 6FM7.2
– placeret i en 2 liters grøntsagsboks fra det lokale supermarked. Boksen, som er lufttæt, er foret med skumgummi, og der er boret et 10mm hul i låget til ledning (Marine Seal igen!). Boksen er placeret foran i kajakken med en stribe kraftig velcro i bunden, så den står stille under sejladsen.
Selve skærmen er placeret midtskibs mellem mine fødder på en sokkel, der ikke helt var i niveau med bunden. Det blev klaret ved at benytte tre plastkraver som afstandsstykker (dem man bruger ved montage af bølgeplast tage) + en god klat Marine Seal.

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu